Din lokale bedemand i Vejle

 

Amtets Begravelsesforretning er din lokale bedemand i Vejle og Uldum. Vi giver personlig og faglig rådgivning med udgangspunkt i dine individuelle behov. Vi sørger for alt i forbindelse med tilrettelæggelse af en stemningsfuld højtidelighed ved bisættelse eller begravelse. Vi er behjælpelige med både praktiske og juridiske opgaver samt svar på de spørgsmål, der helt naturligt stiller sig i forbindelse med et dødsfald.

 

Lad os klare det praktiske


Som professionelle bedemænd hjælper vi dig med alle de praktiske opgaver, der skal tages hånd om, når du mister en nær ven eller familiemedlem. Vi udfylder dødsanmeldelse og dødsannonce, kontakter præst, kirke og forsikringsselskab, sørger for bestilling af blomster, musik og kiste samt koordinerer med kapel og krematorium.

 

Familiedrevne traditioner


Vores bedemandsforretning drives af bedemænd Susanne og Hans Boesen. Familienavnet Boesen har i mange år været forbundet med det at være bedemand idet Hans Boesens oldefar, Jens Vilhelm Boesen, allerede i 1880 etablerede begravelsesforretning sideløbende med sin snedkerforretning. Jens Vilhelm Boesens søn, Hans Theodor Boesen, drev forretningen videre udelukkende som begravelsesforretning med egen fremstilling af kister. Efter Hans Theodor Boesens død fortsatte hans søn, Niels Boesen, driften til sin død i 1972. Efter Niels Boesens død blev begravelsesforretningen solgt ud af familiens eje, indtil Susanne og Hans Boesen genoptog familietraditionerne, da de startede deres begravelsesforretning i 1997.

 

Har du brug for hjælp?


Du er meget velkommen til at kontakte os døgnet rundt på telefon 7582 2455 eller 7567 6100 for en uforpligtende samtale. Hvis det ønskes, kan samtalen finde sted hos dig - uanset tidspunkt. Vi har bedemandsforretning i både Vejle og Uldum, men kan naturligvis være behjælpelig med begravelser og bisættelser i hele lokalområdet, heriblandt områderne omkring Tørring, Hedensted samt øvrige dele af Danmark.

Vi træffes døgnet rundt

på telefon

7582 2455 og 7567 6100

VEJLE

Susanne og Hans Boesen

 

Amtets
Begravelsesforretning
Vardevej 31
7100 Vejle

tlf. 75 822455

 

Fredericiavej 89
7100 Vejle

tlf. 75 822455

ULDUM

Susanne og Hans Boesen

 

Bedemand Boesen
Søndergade 10
7171 Uldum

tlf. 7567 6100